I halvfjerdserne talte vi meget om poppens top 10. vi hørte om filosoffen Kants teser, antiteser og syntese. Adfærdspsykologerne Ivan Pavlov og B.F. Skinner viste os at vi kunne ændre adfærd med straf og belønning. Vi var meget kloge i halvfjerdserne og meget til pop. 30 år efter har jeg lykkeligt glemt alle disse kloge ord indtil partiet Venstre igen fremkommer med teser og antiteser. Søren Pind, borgmester for Venstre i København, fremkommer med 10 teser for, hvordan samfundet skal indrettes og da disse ikke er hensigtsmæssige for Statsministeren og Venstre, så giver Søren Pind os 10 antiteser. Vi hører vores Statsminister snakke om noget-for-noget, om straf og belønning. Vores beskæftigelsesminister opstiller ”top10 krav” til det fremtidige beskæftigelsessystem (socialchefernes årsmøde, Århus den 27.10). ”Det skal kunne betale sig at få en ledig i arbejde.” Ministeren vil belønne arbejdspladser, arbejdsformidlinger og kommuner, der gør en ekstra indsats for beskæftigelsen og han konkluderer: ”Alligevel er der AF-regioner, som cykler derudaf med uddannelse til ledige. Hvis de fik løn efter effekten af deres indsats, så havde vi slet ikke den diskussion. Uddannelse er den dyreste og mindst effektive måde at aktivere ledige på”.
Det må være deprimerende at være beskæftigelsesminister, der mener løsningen er jobtræning, virksomhedspraktik og kvotestyring af de ledige. Vi ved at en af de væsentligste årsager til at blive langtidsledig er manglende vedligeholdelse af kvalifikationerne. Efteruddannelse og kompetencer er vigtige for at undgå arbejdsløshed og få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. De svage ledige risikerer at blive ofret på grund af belønningens motivering for at prioritere jobformidling til de stærke ledige. En indførelse af millimeterretfærdighed, der kun har én taber og det er dem, der ikke kan bringe så meget ind i fællesskabet. Et fællesskab, der er vores fælles ansvar.
Vi kan fejre at det er 486 år siden en anden berømthed benyttedes sig af teser. Den 31. oktober 1517 slog Luther sine 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og nr. 28 lyder: ”det er sandt, at når pengene klinger i kisten, så kan profitten og havesygen øges” og evangelisten Lukas
”for den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have” (Lukas. 8,18).
Vores beskæftigelsespolitik må ikke ende i ”Hjallerup marked”. Der skal investeres i fremtiden og vores velfærdsamfund er tilstrækkeligt ramponeret i forvejen. ”Ikke noget for noget, men noget for alle og noget for en.”
|
